Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/b/e/e/bobach.eu/httpd.www/libraries/cms/application/cms.php on line 464 Træningstur til Göteborg

I weekenden var jeg sammen med en elitecentret i Göteborg på en kort træningssamling.

Da jeg stadig ikke kan løbe for fuld styrke, måtte jeg nøjes med én træning om dagen. Jeg havde dog taget cykel med derop, så jeg fik også kørt lidt mtb.

Fredag formiddag løb vi på Skändlaberget, som var en teknisk lille perle nord for Göteborg. Her løb vi en kort bane med forskellige momenter indlagt. Der var både linjeløb og koridorløb, så det handlede om at være på forkant i orienteringen hele tiden. Jeg havde til tiden svært ved at finde flydet og være på forkant. Terrænet var nogle steder meget brudt, og det fik flyttet mit fokus fra orienteringen til mine fødder. Jeg fik slet ikke kigget godt nok op, og derfor blev mit løb meget hakkende. På linjeløbet fik jeg egentlig fulgt linjen meget fint, men på koridorløbet holdt jeg mig vist ikke altid inde i koridoren.

Lørdag eftermiddag løb vi o-intervaller ved Prästtjärn. Jeg var bare med på de tre første intervaller, for jeg havde kun 20 minuters løbetid at gøre godt med. Terrænet var forholdsvist letløbt, så det gjaldt om at holde styr på kompasset og så ellers bare komme afsted. Vi var vel omkring 15-20 løbere på denne træning, så der var en god stafetfølelse. Jeg løb rigtig fint på alle intervaller og følte, at jeg fik noget fart på. Det er rart endelig at kunne løbe lidt stærkt igen. På trejde interval måtte vi piger springe over en post, så derfor var jeg ikke nede ved post fire.

Søndag deltog vi i en lille efterårskonkurrence, hvor vi dog løb uden for konkurrence, fordi vi var eftertilmeldt og gerne selv ville bestemme, hvornår vi skulle starte. Jeg havde 30 min at løbe i denne dag, og jeg nåede heldigvis at løbe hele banen. Det var et rigtig fedt område, hvor der til tider var en del modstand i terrænet. På denne bane fik jeg dog holdt blikket bedre oppe end på første træning, og jeg følte, at jeg havde et mere flydende løb. Jeg lavede nogle små kroge ved nogle af posterne, hvor jeg ikke var helt skarp med kompasset. Til post 3 løb jeg meget ligepå i starten, og det kunne nok ikke have bestalt sig. Jeg tror, det var bedre at løbe længere venstre rundt. Ellers havde jeg et godt løb, og det var lækkert at løbe en konkurrence, hvor jeg følte at mit tempo var højt det meste af vejen rundt.

Additional information