Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/b/e/e/bobach.eu/httpd.www/libraries/cms/application/cms.php on line 464 New Zealand!

Om ca. halvanden uge starter sæson 2013 med World Cup på New Zealand. Jeg har nu været på den anden side af jorden i lidt over en uge for at være klar til konkurrencerne (og lege lidt turist).

 

 

Sammen med et par andre danskere, Søren B, Rasmus T, Emma, Signe K og Marius, har jeg været i New Zealand ca. en uges tid. De første par dage fik vi turistet den rigtig meget i området omkring Lake Taupo, som ligger midt på nordøen. Hen over julen har vi besøgt familien Morrison i Hawkes Bay, hvor vi har oplevet en rigtig new zealandsk familiejul. Her har vi også haft mulighed for at løbe med kort, og i går fik vi lov til at testløbe en bane til Sprint the Bay, som bliver afholdt et par dage efter, vi er rejst hjem igen. I Taupo var der ikke så gode muligheder for at løbe i terræn. Alt det skov, som vi så, var virkelig bushy, så jeg fik mest løbet på græs og stier. Det var egentlig også ok for mig, for jeg har skulle træne op igen efter en mindre fiberskade i min venstre læg. Jeg fik skaden i starten af december efter en 5000-meter test på iset og glat asfalt. Jeg måtte tage en pause på ca. en uge, inden jeg stille og roligt kunne øge min løbetræning igen. Efter 3 uger var jeg ca. oppe på min normale løbebelastning igen. Siden vi kom til New Zealand har jeg løbet hver dag, og jeg har både løbet lange ture og intervaller. Intervallerne har føltes lidt tunge, men det skyldes nok også varmen og den lange rejse herned. Min gode løbeform er forhåbentlig ikke forsvundet på den korte tid, jeg har været foruden løb. I efteråret har jeg fået trænet virkelig godt, så jeg håber på at kunne gøre det rigtig godt hernede til world cup'ne.

De næste 4 dage skal jeg deltage i pre-oceanian cup, som foregår omkring Auckland. I morgen skal jeg løbe en bysprint, hvor jeg vil prøve farten af på en hel bane. De tre andre dage er der skovbaner i terræn, som er relevant for det første world cup løb (mellemdistance). Jeg glæder mig rigtig meget til at løbe en masse o-teknik, for det er det desværre ikke blevet til så meget de sidste par uger pga. min læg.

Additional information