Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/b/e/e/bobach.eu/httpd.www/libraries/cms/application/cms.php on line 464 2. plads i dagens world cup

Nu er sæson 2013 i gang! Og den er startet godt med en 2. plads på mellemdistance.

I dag løb vi en mellemdistance lidt nord for Wellington. Vi løb helt ude ved kysten i sandklitter, som ikke var meget anderledes end dem, som man finder på den danske vestkyst. Det var en rigtig fed bane, som var varieret godt. Den skiftede mellem åbne klitter og lidt skov, og der var korte og lange stræk. Jeg følte mig hele tiden udfordret, og jeg fik da også lavet nogle fejl. Min taktik var at få planlagt grundigt, hvor jeg ville prøve at forenkle med de lidt større høje, og så få løftet blikket godt. Det lykkedes også rigtig fint, men jeg var slet ikke skarp nok ind mod posterne. Jeg fik ikke lige taget det ekstra kortkig inde omkring postcirklen, som nok kunne have sikret mig mod fiskekroge. Derfor fik jeg smidt lidt for meget tid hist og her. Alle, som jeg har snakket med, har dog sagt, at de også lavede mange småfejl. I dag handlede det vist om at acceptere sine fejl og så prøve at minimere dem. Det lykkedes meget godt for mig, så jeg er tilfreds med min præstation.

I morgen er der så en sprint-kvalifikation inde i Wellington. Jeg regner ikke med, at det bliver så svært at kvalificere sig, for de 40 bedste løbere går videre til finalen. Et sikkert og kontrolleret løb burde række, så det må være min taktik for i morgen.

Additional information