I morgen rejser jeg til Oslo til de første afdelinger af dette års NORT. Siden i søndags har jeg døjet med lidt sygdom. I første omgang havde jeg lidt ondt i halsen, men det gik hurtigt over i en klassisk forkølelse. Nu er jeg ved at være frisk igen og jeg tror på at formen er der. Lige siden Oringen har jeg i hvert fald følt mig godt løbende og bare blevet bedre for hver uge. Men den sidste uge har jeg ikke helt kunnet mærke det overskud jeg har søgt. Men jeg tror på at det kommer på lørdag.

Nu har jeg fået holdt lidt ferie efter O-ringen og er kommet i gang med træningen igen. Derfor synes jeg det er på tide at jeg får skrevet lidt om min tur til O-ringen omkring Halmstad. Efter en hård VM uge tog jeg direkte til O-ringen for at hygger mig med gode venner og holde lidt 'ferie'. Jeg satsede ikke på O-ringen, men tog det mere som en hyggetur, hvor jeg fik mulighed for nogle fede konkurrencer, som altid er god træning. Så i udgangspunktet ville jeg ikke sætte mig så meget op til løbene.

I dag var jeg i gang igen. Under opvarmningen til dagens kval kunne jeg mærke at jeg ikke rigtig var motiveret og klar til at give den fuld gas. Men samtidig vidste jeg også at en god teknisk præstation burde være nok til en finale. Så jeg løb afsted med fuld fokus på det tekniske og accepterede at jeg ikke var 100% fysisk. Jeg kunne tydelig mærke at jeg løb med større sikkerhed via flere stop undervejs. Terrænet var sværere at løbe i end forventet, så fik ikke læst så meget frem og fandt den rytme som jeg gerne vil have i morgen. Men i dag var bare et bundsolidt kval løb, hvor jeg måske samlet smider 30sek på et par små bom og tøven. Jeg tog nogle sikre vejvalg, som nok ikke altid var det bedste. 

I morgen skal jeg være lidt mere offensiv og trykke mere på fysisk, men der er ikke nogen tvivl om at man kommer langt med at rent teknisk løb. Så fokus kommer helt sikkert til at ligge på, at teknikken skal styre tempoet i morgen.

Billeder fra dagens kval og gårsdagens kan ses på TUT's picasaweb: https://picasaweb.google.com/tutzon/WOC2012KvalLangMellem

Additional information